Herlev får svømmeren Lotte Friis i sin stald
Guldmedajlevinder til Herlev
Svømmeren Lotte Friis skifter klub fra Allerød Svømmeklub til Herlev Svømning. Hun er netop hjemvendt fra Shanghai med masser af metal om halsen, og Herlev Svømmeklub har sikret sig VM-medaljevinderen med hendes underskrift på en kontrakt og med hjælp fra sponsoren Magnetix, som et et dialog- og webbureau. Når Lotte Friis kommer til at svømme på kontrakt i Herlev, bliver hun den første professionelle svømmer i Danmark. Til daglig træner hun på Dansk Svømmeunions Nationale Træningscenter i Bellahøj. Næste fredag den 12. august fra 17-18 siger hun farvel til fans og svømmekammerater i sin gamle klub i Blovstrød Svømmehal, hvor hun ved samme lejlighed skriver autografer og viser sine nyerhvervede medaljer frem. Lotte Friis er født i 1988 og blev i 2009 student fra Allerød Gymnasium, hvor hun gik på den 4-årige idrætslinje. Hun er bedst på de lange crawldistancer og indehaver af de danske rekorder i 400 fri, 800 fri og 1500 fri, på både kort- og langbane. 28. november 2009 satte hun verdensrekord i 1500 m fri på kortbane – den første danske verdensrekord i mange årtier. Herlev Svømning glæder sig til at byde Lotte Friis velkommen i klubben.