Brand i pillefyr
HERFØLGE: Klokken havde kun lige passeret 06.00 søndag morgen, da Falck i Lellinge og Falck i Køge fik en alarm om gårdbrand på Vordingborgvej i Herfølge.
Falck i Lellinge ankom med en sprøjte, tankvogn og stigevogn, og Falck i Køge supplerede med en sprøjte.
Branden var opstået i et pillefyr, men en beboer havde fået slukket ilden inden Falck ankom, og de fik derfor til opgave at kigge efter gløder og lufte ud.
En beboer måtte have ilt, da han fik en lettere røgforgiftning i forbindelse med branden.