Milepæl nået hos Kjøge Mini-By
I går, onsdag, ankom gæst nummer 150.000 gennem tiderne til den store turistattraktion.
KØGE: 15 år efter at Kjøge Mini-By slog portene op for første gang, kunne man i går, onsdag den 27. juli tage imod gæst nr. 150.000.
Denne begivenhed var lige ved at komme bag på Mini-Byen, idet besøgstallene for både juni og juli langt overgår de forventninger, som man havde til feriemånederne.
- Alene i årets første 6 måneder, har der været en besøgsfremgang på ikke mindre end 29 procent i forhold til 2010. Så man fik pludselig travlt med at få købt blomsterbuket, få samlet Mini-Byens ledere samt holde et godt øje med den sidste fintælling af besøgende, fortæller Kjeld Röser fra Kjøge Mini-By.
Gæst nr. 150.000 blev Jytte Larsen fra Hvidovre, som sammen med barnebarnet Nickolai og svigerinden Anni Jensen havde valgt at besøge Mini-Byen.
Jytte Larsen blev budt velkommen af Laugsformand Arne Larsen samt formand for Venneforeningen Kurt Pedersen, som holdt en kort velkomsttale og derpå overrakt buketten, Mini-Byens flotte kalender for 2012 samt bogen om Kjøge Mini-By.
332 huse
- Da Mini-Byen åbnede i 1996, hvor vi med stolthed præsenterede hele 14 meget flotte huse, var der sikkert mange, der var skeptiske overfor om byen nogensinde ville blive bygget færdig.
Men entusiastiske medlemmer fra Venneforeningen har for længst gjort disse skeptikere til skamme, for de har i dag bygget ikke mindre end 332 huse og fire imponerende flotte skibe. Hertil kommer, at man sideløbende hermed har udbygget og forbedret forholdene for de nu ca. 120 aktive og for publikum, fortæller Kjeld Röser.
Seneste eksempel herpå er den 160 kvadratmeter store tilbygning, som er blevet taget i brug i foråret, en bygning som kun er blevet til takket være velvillige sponsorer og en ihærdig flok af egne håndværkere. Hermed har man fået bedre plads for to byggegrupper og et dejligt guidekontor og trykkeri. Publikum kan desuden nyde godt af Mini-Byens nye udstillingslokale, som dog endnu ikke udsmykningsmæssigt er færdigt.
- Mange gæster spørger, hvornår vi regner med at blive færdige, men det er jo svært at forudsige - der går måske 15 år mere, men for os, der arbejder hernede, er det ikke så afgørende. Nej, for os er det derimod glæden ved den fælles proces og det fantastiske sammenhold der tæller - det at kunne have det rart trods vores forskellige baggrunde og personligheder, slutter Kjeld Röser.