Ny sigtelse i Vanillasag
KØGE: Efter lang tids tavshed ser der nu ud til igen at komme skred i Vanilla-sagen.
Udover de to caféejere har politiet nemlig nu besluttet at rejse tiltale mod en tredje part i sagen.
- En cirka 50-årig mand tiltales for bedrageri, siger politiinspektør Klaus Munk Nielsen, Midt- og Vestsjællands Politi, mandag over for Lørdagsavisen.dk.
Ifølge Klaus Munk Nielsen mangler politiet nu blot enkelte genafhøringer, inden sagen bliver sendt videre til retten.
I sagen har caféejerne, Murat Kitir og Ertogrul Karahan beskyldt Tommy Kamp for at have modtaget bestikkelse gennem længere tid, mens Tommy Kamp har afvist alle beskyldninger.
Undervejs i sagen har Tommy Kamp også trukket sig fra formandsposten hos Socialdemokraterne i Køge.