Ny teknologi kan gøre hverdagen lettere for diabetikere

25.000 danskere lider af diabetes 1. De skal flere gange dagligt prikke sig i fingeren med et måleapparat for at sikre sig, at deres blodsukker er under kontrol.

Men en ny teknologi i form af en sensor monteret på kroppen, kan gøre hverdagen meget lettere for diabetikerne. Den nye sensor kan løbende og med stor præcision måle blodsukkeret. Kombineres sensoren med en insulinpumpe, kan blodsukkeret holdes stort set stabilt.

Særligt børnefamilier vil får stor glæde af den nye teknologi. Med den traditionelle teknologi skal forældrene stå op flere gange hver nat, for at måle deres barns blodsukker. Med den nye sensor vil det ske helt automatisk, og sensoren vil give forældrene besked, hvis der er noget galt. Men langt de fleste nætter vil forældrene kunne sove trygt og godt hele natten.

Kun 90 danskere har den nye sensor og med i alt 25.000 type-1-diabetikere i Danmark, kan man undre sig over, hvorfor så få har fået glæde af den nye teknologi. Det kan skyldes, at der ikke er helt klare linjer for, hvem der skal betale for den nye og noget dyrere sensor.

I dag er det sådan, at kommunen betaler for diabetikernes traditionelle måleudstyr, men det er regionerne, der skal bevillige den nye sensor. Det kan have skabt nogle bureaukratiske barrierer for udbredelsen af de nye sensorer.

I forhold til den problemstilling mener Flemming Damgaard Larsen, at man må anlægge et perspektiv, der mere bygger på sund fornuft.

Som regel vil det i det lange løb være samfundsmæssigt dyrere ikke at investere i ny teknologi. Den nye sensor vil umiddelbart være en større udgift end det traditionelle måleapparat, men sensoren vil kunne spare samfundet for mange omkostninger senere hen.

Det kan for eksempel være udgifter til behandling, når en diabetikers blodsukker er ude af kontrol eller reduceret arbejdskraft hos de forældre, der ikke kan få en god nats søvn, fordi de flere gange hver nat skal op og måle deres barns blodsukker.

Derfor mener jeg, at den bedste – og på langt sigt samfundsmæssigt billigste – løsning er hurtigst muligt at få nedlagt de bureaukratiske barrierer for udbredelsen af den nye teknologi, så flere kan få glæde af den nye sensor.