Otte måneder bag tremmer for narkohandel
Uddrag af døgnrapporten for tidsrummet fra torsdag den 28. juli kl. 07.00 til fredag den 29. juli kl. 07.00.
POLITI: Politiet standsede natten til torsdag kl. 00.30 en patrulje en bil på Blågårdsvej i Greve.
I bilen var pumpeudstyr m.v., der var velegnet til tyveri af benzin eller dieselolie. Da politiet kiggede nærmere i bilen blev der fundet 111 gram amfetamin og lidt heroin.
Den 30-årige mand fra København, der var fører af bilen, blev anholdt og sigtet dels for forsøg på tyveri af brændstof og dels for handel med narkotika.
Han blev fremstillet torsdag eftermiddag, hvor han blev idømt 8 måneders fængsel for narkotikahandel.
Han blev løsladt og skal senere ind at afsone sin straf. Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke tidligere omtalt sagen.
Indbrud i villa – Herfølge.
Torsdag kl. 15.56 fik politiet anmeldelse fra Bøgebanken i Herfølge, hvor der mellem torsdag kl. 08.30 og kl. 15.45 var knust en rude i en havedør. Fra stedet stjålet B&O TV og musikanlæg, guldarmbånd og guldringe.
Spirituskørsel – Viby Sj.
Torsdag aften kl. 20.02 blev en 37-årig mand fra Viby Sj. anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden blev standset på Ringstedvej af en patrulje. Han fik udtaget en blodprøve og blev løsladt efter afhøring. Kørekort havde den 37-årige ikke noget af. Det var tidligere frakendt ham. Han blev naturligvis derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
pm