Kvindelig spritbilist påkørte medtrafikant
Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra fredag den 15. juli kl. 07.00 til mandag den 18. juli kl. 07.00.
POLITI: En 51-årig kvinde fra Store-Heddinge ad Københavnsvej i Køge og her påkørte hun kl. 16.59 en bil, der blev ført af en 54-årig mand fra Hedehusene.
Der skete ingen personskade, men det viste sig, at den 51-årige kvinde var påvirket af spiritus, og hun blev derfor anholdt og fik udtaget en blodprøve, før hun igen blev løsladt.
Forsøg på indbrud – Solrød.
Natten til søndag kl. 00.09 blev det anmeldt, at der havde været forsøg på indbrud på Kløvermarken i Solrød. En person havde forsøgt at bryde en dør op, men da han opdagede, at der var nogen hjemme, løb han fra stedet sammen med en medgerningsmand i retning mod Majsmarken over boldbanerne.
Politiet hører meget gerne fra vidner, der har set noget. Ring til Lokalpolitiet i Køge på telefon 114.
Brugstyveri af bil – Køge.
Søndag kl. 12.59 blev anmeldt om brugstyveri af en sortmetallic Mercedes Benz, E 320, der er stjålet fra Ørnevej i Køge mellem søndag kl. 12.00 og kl. 12.20. Bilen stod uden for en forhandler.
Brand i bil – Greve.
Søndag aften kl. 20.08 brændte en bil på P-pladsen ved Stamhuset i Greve. Der var tale om en hvid varebil. Bilen har tidligere på ugen været udsat for hærværk.
Politiet undersøger nu branden nærmere, og vil meget gerne høre fra vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til lokalpolitiet i Karlslunde på tlf. 114.
pm