Svømmetilbud for de morgenfriske
Køge Svømmeklub tilbyder Sommer-Morgen-Svømning for de morgenfriske.
SVØMNING: Morgen Svømning har igennem mange år, været et godt lokalt tilbud til mange morgenfriske svømmere i Herfølge området.
Dette tilbud vil Køge Svømmeklub gerne videreføre, og tilbyder henover sommeren morgensvømning for de morgenfriske.
I perioden den 25. juli til og med den 29. august er der hver mandag og fredag mulighed for at starte dagen med en svømmetur i Herfølge Svømmehal.
Der vil minimum være 4 baner til rådighed, og hver fredag vil der være udlagt banetorv i bassinet.
- Der vil være adgang til omklædningen kl. 06.00, og bassintiden slutter kl. 08.00. Omklædningsrummet skal efterfølgende være forladt kl. 08.30, oplyser breddechef Dorthe Ørving fra Køge Svømmeklub.
Pris for hele perioden er kr. 500,00, og dækker 11 gange i svømmehallen. Der skal være minimum 20 deltagere for at arrangementet vil blive oprettet.
Man kan tilmelde sig og betale elektronisk via "KSK event" via Køge Svømmeklubs hjemmeside www.ksk.dk fra dags dato. Såfremt man ikke har elektronisk adgang eller dankort, kan man frem til på fredag den 15. juli mellem kl. 8-16, tilmelde sig og betale ved personlig henvendelse på Køge Svømmeklubs kontor på Scheelsvej 2 A i Herfølge.
-Derefter vil der være mulighed for at tilmelde sig ved henvendelse i Herfølge Svømmehal, kontakt Servicechefen for nærmere aftale, oplyser Dorthe Ørving.
Alle kan tilmelde sig, man skal ikke være medlem af Køge Svømmeklub for at deltage i Sommer-Morgen-Svømning. Børn er også velkommne, i følgeskab og under opsyn af en voksen.
Det er servicechef John Olsen som holder opsyn når der morgensvømmes, og John laver gerne en kop kaffe til de fremmødte.
pm