Kiosk ekspedient truet med kniv
OSTED: En ekspedient i Kiosken "Camillas" på Hovedgaden i Osted, fik sig en slem forskeækkelse søndag eftermiddag kl. 14.30.
En maskeret mand kom ind i kiosken og truede ekspedienten med en kniv. Han forsvandt fra stedet uden udbytte.
Politiet efterforskede sagen i løbet af dagen og kl. 21.05 anholdt politiet en 17-årig dreng fra Jystrupområdet, der sigtes for røveriet.
Han erkendte forholdet, og han sidder nu på politistationen i Roskilde, hvor politiets jurister vil vurdere, om den 17-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
Indbrud i virksomhed – Osted.
Få timer forinden - kl. 09.56 - havde politiet fået anmeldelse om et indbrud i Colorit Osted, Alfarvejen, hvorfra er stjålet et større antal havemøbler. Et hegn klippet op til stedet. Tyveriet sket mellem lørdag kl. 15.30 og søndag kl. 09.45, oplyser politiet.
pm