Otte beboere i isolation på Krogstenshave

Plejehjemmet ramt af tarmbakterie, som giver diarré – alle har det godt efter omstændighederne, og plejehjemmet er ikke bekymrede for deres beboere

Artiklens øverste billede

Plejecenter Krogstenshave og Hvidovre Kommune er i ekstra alarmberedskab i disse dage. Otte plejehjemsbeboere er i isolation og i  behandling for tarmbakterien Chlostridium Difficile.

Hvidovre Kommune understreger, at beboerne har det godt, og at der ikke er tale om den mest aggressive variant af den hurtigt smittende tarmbakterie. Altså, at de ældre ikke er smittet med den variant af Chlostridium Difficile, som man frygter så meget på de danske hospitaler.

Men tarmbakterien er meget smitsom, og derfor tager man alle forholdsregler - og lidt til - på Plejecenter Krogstenshave.

Det indebærer bl.a., at de otte ældre er isoleret på deres værelser, og at medarbejderne på plejehjemmet skal være iført overtrækstøj.

Tarmbakterien har spredt sig efter, at en beboer fra Plejecenter Krogstenshave var indlagt på Hvidovre Hospital.

Et rent rutinetjek på hospitalet afslørede bakterien, og Krogstenshave blev advaret, men desværre først nogle dage efter hjemkomsten.

Dermed er flere nået at blive smittet. Otte beboere i alt er i behandling. De seneste fem er kommet i behandling uden at man har fået svar på bakterieprøverne.

- Vi tør ikke andet end at isolere alle otte beboere, der viser symptomer i form af vandtyndt, grønligt diarré, fortæller Jette Høimark, der er fagligt ansvarlig på den afdeling, der nu er lukket af på Plejecenter Krogstenshave.

Jette Høimark understreger, at alle beboere har det godt efter omstændighederne, og at man ikke frygter for beboernes liv på nogen måde.

- Beboerne er syge med diarre, men har ingen andre symptomer. Vi vil dog hellere tage flere forholdsregler end nødvendigt, så vi ikke risikerer at skulle involvere flere beboere end de 24 beboere, der er på den nu aflukkede afdeling, siger Jette Høimark.

Alle pårørende er informeret, men plejehjemmet har sat skilte op, der forklarer, at man skal henvende sig på afdelingens kontor for at få instrukser, inden man tager på besøg.

Hvornår de otte beboeres isolation ophæves vides ikke. Plejehjemmet forventer ikke, at man finder flere smittede.

- Vi tørrer alle flader af med klor hver eneste dag. Det er den eneste måde at slå bakterien ihjel på. Desuden ligner vi rummænd, når vi skal ind til de isolerede beboere. De griner lidt af os, for vi ser fjollede ud. Og heldigvis tager de alle situationen imponerende flot, siger Jette Høimark.

Fakta: Tarmbakterien Chlostridium Difficile er en bakterie, der findes naturligt i tarmen hos mennesker. Den kan give diarré hos personer, der har været i behandling med antibiotika. Bakterien har den særlige egenskab, at den kan sætte sporer, som kan overleve i op til 40 dage - og derfor sprede smitte lige så længe. Sporerne er svære at bekæmpe og skal enten udsættes for 90 grader eller klorin.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.