Til tjek på skadestuen efter trafikuheld
POLITI: En villa på Skovbovej i Bjæverskov har i tidsrummet fra tirsdag kl. 08.00 til torsdag kl. 11.20 været udsat for indbrud.
Politiet blev torsdag kl. 11.20 anmeldt om indbrudet, hvor et vindue er blevet brudt op, hvorefter der var sket indstigning. Der blev bl.a. stjålet elektronisk udstyr fra villaen.
Politiet minder endnu engang om, at man er yderst varsom med at lade vinduer og døre stå åbne om sommeren.
Lad ikke dine værdier ligge åbenlyst fremme. Hold et vågent øje i dit område - både dag og nat. Hvis du arbejder om natten – f.eks. med avisomdeling, på en tank eller lignende så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område, lyder rådet fra Politiet.
Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt i forhold til indbrud på telefon 114.
Læs mere om, hvordan du beskytter dig mod indbrud på www.stopindbrud.dk og på politiets hjemmeside kan du også læse mere om bl.a. Nabohjælp, sikringsrådgivning og forebyggende råd ved at følge linket her www.politi.dk/NR/exeres/35DA9A9F-4A53-4423-906E-0B2E251278E1,frameless.htm?NRMODE=Published.
Færdselsuheld – Havdrup.
Torsdag eftermiddag kl. 16.09 blev det anmeldt, at der var sket et færdselsuheld på Naurbjergvej i Havdrup. En 59-årig mand fra Solrød, kørte i nordlig retning ad Krogstrædet. Da han kørte ud på Naurbjergvej påkørte han en 25-årig mand fra Ringsted.
Den 59-årige bilist blev efterfølgende kørt til tjek skadestuen på Køge Sygehus.
pm