Falck har fået 1.717 henvendelser om vandskader
BOLIG: Weekendens skybrud i hovedstadsområdet resulterede i et rekordhøjt antal henvendelser om vandskader til Falck. På landsplan sikrer flere sig mod ekstremt vejr.
Først kom skybruddet, så trængte vandet ind i kældre på huse og andre bygninger, og mandag måtte Falck rykke ud til institutioner og virksomheder, da folk mødte på arbejde til et ubehageligt syn.
Det har været nogle hektiske dage for Falck, der i alt har modtaget 1.717 henvendelser om vandskader i hovedstadsområdet siden lørdag aften.
Sidst Falck havde så travlt med vandskader var den 14. august sidste år, da hovedstadsområdet blev ramt af store vandmasser. De følgende dage blev også Bornholm og dele af Jylland ramt af skybrud, og Falck måtte rykke ud til omkring 1.200 vandskader på fem dage.
De mange skybrud har også fået efterspørgslen på hjælp til at sikre hjemmet mod ekstremt vejr til at stige markant.
Siden begyndelsen af maj har over 2.500 boligejere købt det nye abonnement Falck BoligRedning, der foruden hjælp til at tømme kælderen for vand og sætte affugter op, når skaden er sket, også hjælper med at forebygge.
- Vi oplever, at flere boligejerne ønsker hjælp, før skaden sker. Og mange skader kan faktisk udbedres, inden de udvikler sig og bliver til fare for mennesker og dyr eller gør permanent skade på boligen, siger marketingdirektør i Falck Jens Lunn.
Blandt andet hjælper en sms-service med vejrmeldinger og gode råd boligejerne, så hjemmet er bedst muligt sikret i forhold til varslingen.
Læs mere om Falck Boligredning på www.falck.dk.
pm