Der faldt kun 10 mm
Flere læsere har reageret på forsidehistorien ”Vandkaos” i denne uges Hvidovre Avis. Kan det virkelig være rigtigt, at der kun faldt 10 mm regn på Træholmen?
Hvidovre Avis har fået oplysningerne fra direktør for Hvidovre Forsyning, Lars Thiesson. Og vi har naturligvis dobbelttjekket tallene efter de mange opringninger fra vores læsere. Og den er god nok: Der var kæmpe stor forskel på mængden af nedbør i Hvidovre.
Ifølge Hvidovre Forsyning målestationer faldt der i Avedøre rekordstore 97 mm, på Muslingevej i Hvidovre Syd 54 mm og på Træholmen i nord 10mm.