Ønsker vindmøller etableret på Køge Havn

Artiklens øverste billede

KØGE: Køge kommunes Økonomiudvalg sames på tirsdag morgen til det første møde efter sommerferien.

Blandt de mange punkter på dagsordenen er behandling af en indstilling fra Teknik- og Miljøforvaltningen om at udvalget godkender, at Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder videre med at undersøge muligheden for at forsyne størstedelen af Køge bymidte med vindenergi gennem etablering af vindmøller på Køge Havn.

Herunder, at Teknik- og Miljøforvaltningen inddrager berørte parter - Køge Jorddepot, Køge Havn, Køge Kyst, Køge Marina, Det Grønne
Hus og Køge Energiforsyning A/S i sagen.

Baggrunden er, at Køge kommune som klimakommune arbejder for at reducere kommunens udledning af CO2. Flere aktiviteter bidrager allerede hertil.

Etableringen af vindmøller på Køge Havn kan bidrage yderligere. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med Københavns Energi undersøgt mulighederne for at etablere 4 stk. 150 meter høje vindmøller på de planlagte ydre mole-anlæg ud for Køge Jorddepot.

Undersøgelserne viser, at det formentlig er teknisk, økonomisk og støjmæssigt muligt, men at der skal gennemføres en såkaldt VVM-redegørelse, som kortlægger virkningerne på miljøet.

Som Klimakommune har Køge Kommune høje ambitioner i forhold til at nedsætte kommunens udledning af CO2. Det sker blandt andet gennem det kommende fjernvarmeprojekt for Køge by og omegn. I dag udleder Køge Kommune ca. 500.000 tons CO2 om året.

Kommunens mål er at reducere udledningen af CO2 med 20 procent over de næste 10 år. Det svarer til 100.000 tons CO2 pr. år.

De indledende sonderinger viser, at det vil være muligt at etablere 4 stk. 150 meter høje vindmøller, som overholder grænseværdierne for støj ved de nærmeste planlagte boliger på Søndre Havn - Køge Kyst) - samt ved Køge Marina. Disse 4 vindmøller vil bidrage med en reduktion på 20.000 tons CO2 årligt. El-produktionen fra 4 store vindmøller vil svare til 10 procent af kommunens samlede el-forbrug og vil svare til størstedelen af Køge Bymidtes el-forbrug.

Dertil kommer, at etablering af 4 store vindmøller også vil bidrage betydeligt til at reducere udgifterne til at opføre de planlagte ydre mole-anlæg ud for Køge Jorddepot. Det endelige beløb kan dog ikke gøres op på nuværende tidspunkt.

Udbydes til borgerne

Én af møllerne vil skulle udbydes til borgere i Køge Kommune i andele af 5.- 6.000 kr. Der vil formentlig være tale om en forrentning på mindst 7 %, og derfor kan der forventes en stor interesse for at tegne andele i en vindmølle. I givet fald skal der dannes et vindmøllelav, som det kunne være naturligt at lade Det Grønne Hus stå for.

De 3 øvrige møller kan ejes af Københavns Energi og /eller Køge
Energiforsyning.

Der vil være tale om en samlet investering på ca. 150 mio. kr.

I et videre arbejde skal det også undersøges, hvorledes møllerne kan placeres, så de ikke forstyrrer mulighederne for udbygningen af Køge Havn, Køge Kyst og Køge Marina.

pm

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.