Mols-Linien dropper flere afgange i vinterfartplanen for Ebeltoft-Odden
Mols-Linien dropper tre daglige afgange i vinterens overfartsplan for ruten Ebeltoft-Odden.
Der vil i vintermånederne i år derfor kun være to afgange og to ankomster de fleste dage. I weekenden dog lidt flere.
Det er Ebeltoft Handelsstandsforening alt andet end begejstret for. Formanden Hanne Sloth beskriver det som "Godnat og sov godt" - og frygter med disse ord, at vinterfartplanen ligner begyndelsen til enden for færgefart i Ebeltoft.
Mols-Linien forklarer beslutningen med, at der på Ebeltoft-Odden ruten er færre privaterejsende i vintermånederne.