Flere ledere og belønning skal nedbringe sygefravær
Randers Kommune overvejer markante initiativer for at nedbringe sygefraværet blandt medarbejdere på ældreområdet.
Der har gennem årene været iværksat en række tiltag, men de har ikke haft den store effekt og set over perioden 2007-2010 er sygefraværet på ældreområdet stort set uændret.
Derfor bringes to nye initiativer i spil. Det ene går ud på at få udpeget medarbejdere med et markant sygefravær og sætte konkret ind over dem.
Det andet initiativ bryder ifølge kommunen med vante principper ikke bare i Randers, men også på landsplan.
Det går ud på at belønne ansatte med lavt sygefravær og ansætte flere ledere.
Ifølge forslaget skal hver leder kun have ansvar for 15-20 ansatte svarende til cirka halvdelen af det nuværende antal pr. leder.