Så er det Mors Dag!
KØGE FESTUGE: Fredag er det Mors Dag i Køge Festuge.
Dagen starter allerede kl. 10.00 med lækre stand epå Køge Torv, alt tl Sex and The City kvinder. Der serveres Sex and The City brunch og en Cosmopolitan på Café Vanilla. Kaffe Kælderens stand på torvet er fyldt med de lækreste cup cakes - lige til at spise her og nu eller tage med hjem i lækre æsker.
Kl. 10.30 bydes der på Zumba med Key2Fitness, DJ L. Krieger spiller lounge musik for tøserne, inden der igen kl. 12.30 bydes på en omgang Zumba. Kl. 13.15 er der mavedans ved Louise Martinsen og sådan fortsætter underholdnings tilbudene frem til sent fredag aften hvor Kato lukker og slukker.
Selvom det er Mors Dag så skal farmand ikke snydes hvis man går med en tur på torvet.
For mens "lillemor" hygger sig med veninderne og "Sex and The City", så kan han hygge sig med lidt koldt at drikke og se på motor, kubik og mange hestekræfter i Torvebyen, hvor der vil være en stor udstilling af ældre og moderne biler. Bilerne er udstillet fra kl. 12.00-16.00.
Se det omfattende fredagsprogram her.