Indbyder til Aqua Camp i efterårsferien
Få en sjov uge sammen med andre "vandhunde"...
SVØMNING: Som noget nyt afholder Køge Svømmeklub Aqua Camp i skolernes efterårsferie i uge 42.
Aqua Camp er et tilbud til børn i alderen 7-12 år som er glade for vand og vil tilbringe en uge sammen med andre vandglade børn.
En typisk Aqua Camp uge består af en masse aktiviteter i vand – ca. 2 x 1time i svømmehallen om dagen.
- I svømmehallen bliver der lavet forskellige vand relateret aktiviteter. Når vi ikke er i svømmehallen, laver vi aktiviteter på plænen bag ved svømmehallen, eller i gymnastiksalen på Herfølge Skole. Det kan være forskellige samarbejdsøvelser, stafetter, boldspil eller øvelser som kan indgå i den aktivitet som senere skal foregå i svømmehallen, fortæller breddechef Dorthe Ørving
Der er plads til 50 børn og der vil være 5 instruktører til at aktivere de unge mennesker.
Dagene suser af sted, og det er trætte børn der bliver hentet om eftermiddagen.
– Køge Svømmeklub glæder sig til at holde Aqua Camp i efterårsferien. Aqua Campen foregår mandag-fredag kl. 8.30-16.00. Børnene kan møde i tidsrummet kl. 8.30-9.00, og skal være klar når dagens program starter kl. 9.00. Ligeledes om eftermiddagen, så slutter dagens program kl. 15.30, og børnene kan hentes i tidsrummet kl. 15.30-16.00, oplyser Dorthe Ørving.
Pris for hele ugen er kr. 900,00, prisen dækker ugens program samt frugt hver dag. Man skal selv medbringe en stor god madpakke, og madpakken må ikke indeholde slik ...
Alle kan tilmelde sig, man skal ikke være medlem af Køge Svømmeklub for at deltage i Aqua Camp. Tilmelding foregår på www.ksk.dk.
pm