Flere spor på Køge Bugt Motorvejen

Artiklens øverste billede
Køge Bugt Motorvejen er den mest trafikerede vej i Danmark med omkring 100.000 køretøjer i døgnet. Det giver store problemer med trængsel syd for Greve S. Vejdirektoratet gør nu noget ved problemerne og udbygger strækningen mellem Greve S og Solrød S fra 6 til 8 spor.

KØGE BUGT: Der er godt nyt for trafikanterne på Køge Bugt Motorvejen. Ihvertfald på længere sigt!

Vejdirektoratet forventer at begynde på selve anlægsarbejdet på den kommende udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve S og Solrød S i foråret 2012 med arbejder omkring Karlslunde Rasteplads, og i 2013 følges der op med at bygge på den øvrige strækning.  I mellemtiden skal detaljerne lægges på på plads for projektet.

Det oplyser Vejdirektoratet i et nyhedsbrev omhandlende udbygningen af den meget overbelastede motorvej i Køge Bugt området.

Lige nu er der ikke meget at se ude på strækningen, men der arbejdes med at planlægge detaljerne for udbygningen, rydde træer i fornødent omfang, udføre geotekniske boringer, foretage arkæologiske forundersøgelser, planlægge omlægning af ledninger samt forberede besigtigelse og ekspropriation, oplyser Vejdirektoratet.

Den foreløbige tidsplan for projektet, ser sådan her ud:

September 2011: Arkæologer begynder at grave langs strækningen.
Januar 2012: Besigtigelse.
Marts 2012: Ekspropriation ved Karlslunde Rasteplads / Karlslunde Mosevej.
April 2012: Start af arbejder ved Karlslunde Rasteplads / Karlslunde Mosevej.
August 2012: Ekspropriation af øvrige arealer.
Januar 2013: De øvrige anlægsarbejder går i gang.
2016: De nye spor åbner for trafik.

Hvad graver arkæologerne efter?

Hver gang Vejdirektoratet anlægger nye veje eller udvider eksisterende veje, samarbejdes  med museer og arkæologer for at få undersøgt arealerne, der bygger på. Denne gang er det arkæologer fra Køge Museum, der står for undersøgelsen.

De leder efter spor, som fortidens mennesker har efterladt sig lige fra stenalderens begyndelse til middelalderens afslutning. Først graver de søgerender, og hvis de gør nogle særlige fund, går de i gang med egentlige arkæologiske udgravninger.

Som det fremgår af tidsplanen her på siden, så er besigtigelsen en af de kommende aktiviteter på programmet. Ved en besigtigelse skal ekspropriationskommissionen godkende Vejdirektoratets oplæg til udbygningen. Kommissionens medlemmer tager ud og besøger de berørte lodsejere enkeltvis for at få deres kommentarer til projektet.

Besigtigelsen ender med, at kommissionen godkender udbygningen eller beder os om at foretage justeringer. Vejdirektoratet sender materiale ud til de berørte lodsejere fire uger i forvejen, så de har tid til at forberede sig inden mødet med kommissionen.

Du kan læse mere om besigtigelse og andre af de aktiviteter, Vejdirektoratet laver i tiden op til selve anlægsarbejdet på www.vejdirektoratet.dk/M10 under ”Sådan bygger vi”.

Ændringer i trafikken

Er du trafikant på Køge Bugt Motorvejen eller på de krydsende veje, kommer du først til at mærke ændringer i foråret 2012.

Her går Vejdirektoratet i gang med at arbejde langs motorvejen omkring Karlslunde Rasteplads og med udvidelse af broen over Karlslunde Mosevej.

Det betyder en lokal sænkning af hastighedsgrænsen, men der vil fortsat kunne køres i alle seks motorvejsspor. De vil dog være smallere end normalt.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.