SF på besøg hos TK Energi i Køge

Artiklens øverste billede
Thomas Koch (tv) viste Astrid Krag og Christian Plank rundt på virksomheden og området.

VALG 2011: SFs folketingskandidater Astrid Krag og Christian Plank har været på besøg på Køge Havn for at besøge den lokale udviklingsvirksomhed TK Energi.

De ville gerne høre mere om TK Energis succeshistorie.

Det lille danske firma har fået en milliardaftale i hus med energigiganten Shell om levering af en komponent til forgasningsanlæg, som på sigt potentielt skabe 1000 arbejdspladser til Køgeegnen.

Grunden til TK Energis succes er, at de har udviklet en metode, som kan hjælpe fremtidens kraftværker med at begrænse deres energiforbrug og dermed også deres CO2-udslip. Metoden kan både anvendes af kraftværker, der kører på kul og biomasse.

- Vi møder Thomas Koch, opfindertype og direktør for firmaet, som byder os på kaffe. I to timer får vi en snak om alt lige fra teknologisk innovation, skolepolitik, livslang uddannelse og fremtiden for affald, fortæller Christian Plank.

- En af de ting vi snakkede meget om,er hvordan staten kan være drivkraft i den teknologiske udvikling indenfor bæredygtig energi.Danmark har – også på energiområdet - behov for politiske prioriteringer, der har nogle mål og en retning, siger Astrid Krag.

Den siddende regering har i alt for mange år kun beslutte en række enkelttiltag, uden at der har været en samlet fremadrettet strategi.

- SF har sammen med S fremlagt en samlet plan for et Danmark uden kul, olie og gas. Det er en ambitiøs omstilling vi lægger op til, men det erogså en omstilling, der vil sikre Danmark en stærk erhvervsmæssig placering indenfor fremtidens energiteknologier, og dermed sikre øget beskæftigelse og konkurrencedygtighed, siger Christian Plank.

Ved en effektiv satsning - bl.a. gennem erhvervstilskud, regulering og lovgivning fra statens side kan vi styrke den indenlandske efterspørgsel indenfor vækstområderne. Staten kan selv påvirke energimarkedet via offentligt forbrug, ogen øget indenlandsk efterspørgsel er helt nødvendig for at sikre de fremtidige eksportmuligheder.

Samtidig er det afgørende at etablere et partnerskab mellem det offentlige, virksomheder i branchen samt forskningsinstitutioner. Samspillet mellem de tre områder er helt afgørende, hvis det skal lykkes at lave et ekstra hurtigt løft på hele området.

- Vores plan har nogle klare mål, og et af dem er et stop for energispild.Der tabes store mængder energi undervejs i alle led fra produktion til forbrug. Det skyldes bl.a. dårligt isolerede bygninger, tab i forbindelse med omdannelse af brændsler til energi, samt spild i industrien og transportsektoren, siger Plank.
 
Derfor er TK Energis opfindelse en både fremtidssikret innovation, som kan nedbringe kraftværkers energiforbrug, og som kan skaffe flere jobs i Danmark.
Fremtidens arbejdspladser ligger i høj grad indenfor energi og miljø. Med S-SF's vision, mål og konkrete tiltag får danske virksomheder et hjemmemarked og dermed et forspring på verdensmarkedet.

- En anden ting vi diskuterede med Thomas Koch var, hvordan vi i Danmark kan skabe vækst ved at opfordre unge og den kommende generation af energiforskere til at finde på nye teknologiske opfindelser. Skaberlyst og iværksætteri kan og skal ikke kun drives af statslige støtteordninger og reguleringer, siger Christian Plank.

- Her var vi enige om, at man skal starte allerede i skolesystemet og sørge for, at børn får prøvet forskellige ting af, så de kan finde frem til det, som de er gode til. Ikke alle er lige gode til at skrive stil, nogle kan bedre lide at skrue på en el-cykel eller bygge en maskine. Fælles for alle børn er dog, at de skal have tid, rum og støtte til at udvikle deres talenter og finde deres rette uddannelsesvej.
Også påde tekniske skoler er det vigtigt at fastholde elevernes interesse og gejst. Det kræver fx at alle har mulighed for at få en spændende praktikplads, så de føler der er brug for deres kompetencer og så de kan lære noget nyt, tilføjer Astrid Krag.

Besøget sluttede med en rundvisning på fabriksområdet. Her kommer gæsterne bl.a. forbi et gammelt rensningsanlæg, som nu skal laves om, så TK Energi kan forske i nye metoder til at omdanne affald til energi.

pm

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.