Rejsegilde i dag i nyt menighedshus
Omkring nytår forventer Hvidovre Sogns Menighedsråd at kunne tage et nyt kompleks i brug på kirkepladsen ved Hvidovre Kirke. Byggeriet går stødt fremad og i dag fredag den 2. september kl. 12.30 er der rejsegilde for alle, der har lyst til at følge byggeriet.
Kirkeværge Torben Olesen har tidligere sagt til Hvidovre Avis:
- Der bliver bedre vilkår for alle ansatte ved kirken. Brugerne af huset får mere plads, og huset bliver mere tilgængeligt for gangbesværede og andre med handicaps. Der vil blive langt bedre fysiske rammer for de aktiviteter, der er knyttet til kirken: konfirmand- og juniorkonfirmandundervisningen, klubaktiviteter, kor, sogneeftermiddage og -aftener mm., og der bliver plads til flere aktiviteter på én gang…