Skovs stemme

LANGE LÆSERBREVE duer ikke, for ingen orker at læse dem. Så redaktionen må forkorte den type tekster, så de bliver til at forstå ? eller helt henlægge dem som ubrugelige.
Men ingen regler uden undtagelse. Den kom f.eks. da Festivalens mangeårige leder, Leif Skov, leverede et meget velovervejet indlæg til Roskilde Avis for to uger siden.
De forskellige reaktioner siden har vist, at hans bidrag også er blevet læst af mange. Den interesse beviser samtidig, at der fortsat findes en både kvalificeret og levende lokal samfunds-debat her i Roskilde ? når bare emnet er interessant.

GAMLE KRIGSKAMMERATER fra Festivalen har været irriterede over artiklen. Leif Skov havde en barsk skilsmisse med dem, efter at han i mere end to årtier havde ydet en kæmpe indsats for at bygge arrangementet på Dyrskueskuepladsen op fra et lille flipper-foretagende til en gennem-professionel organisation, med titusinder af frivillige roskildensere som krumtap,.
Ifølge denne kritik siger han det samme, som for 30 år siden ? og det har de hørt så mange gange.
Men det er da en underlig måde at argumentere på. Spørgsmålet må vel være, om det er rigtigt eller forkert, hvad Skov siger.

SET HER FRA AVISEN virker hans konklusioner både fornuftige og rigtige. Roskilde Festivalen kan ikke overleve eller tilbyde noget enestående, hvis den bliver lige som alle mulige andre tilbud.
Derfor er der grund til at advare mod en ?tivolisering?, der i år oven i købet fik en kedelig konsekvens med et dødsfald fra en forlystelse, der dybest set ikke havde noget med festivalen at gøre, men hører mere hjemme i et ?sommerland?.
Selv om det danske samfund i disse år oplever en voksende ?kommercialisering? med færre idealer om fællesskab, behøver det jo ? som Skov rigtigt fremfører ? ikke betyde, at festivalen skal løbe i halen på den udvikling. Tværtimod bliver det så ekstra vigtigt at skabe frirum og alternativer.

DEN TILBAGEVENDENDE KRITIK af musik-valget fra anmeldere, der vel nærmest skal være på tværs for at vise deres eksistensberettigelse, tackler Skov også fint.
Roskilde-festivalen er jo netop så stærk, fordi folk kommer efter en samlet oplevelse ? og ikke et enkelt kendt navn på plakaten ? at den har råd til at eksperimentere og prøve nye ukendte navne. Der er endda plads til en ?kikser? eller to, netop fordi arrangementet er så stort, alsidigt - og dermed har noget at stå imod med.

SOM LÆSER MÆRKER MAN gennem hele Skovs artikel en udtalt vilje til ikke at ville lyde som en ?sur gammel mand?, der synes, at ?alt var bedre i hans tid?.
De kritiske bemærkninger om ?tivolisering? og ?kommercialisering? sættes hele tiden i de rette proportioner, set i forhold til alt det gode, der foregik på Dyrskuepladsen ? også i år.


NÅR HISTORIEN EN GANG SKAL SKRIVES om anden halvdel af 1900-tallet i Roskilde - hvilket kræver, at man får begivenhederne lidt på afstand og bedre kan vurdere dem - vil der i hvert fald være to store skikkelser, som alle kan se har haft afgørende betydning for byen:
Den første er selvfølgelig Roskildes borgmester i årene 1986-2000, Henrik Christiansen, der fik sat ny fart i byens udvikling og startede mange af de store projekter ? havnen, museums-øen, Trekroner-bydelen, bus-station, Ro?s Torv ? som nu præger byen.
Den anden er Leif Skov, der med sin vedholdende og idealistiske indsats spillede en hovedrolle i, at en af Nordeuropas største kulturbegivenheder kunne fortsætte og udvikle sig så langt i en halvstor dansk provinsby.
Mennesker, der gør så meget vigtigt for så mange andre, er altid værd at lytte til ? også når man ikke er enig. For Roskilde Avis er det en afgørende opgave at give plads til meninger, som kan skabe en bedre forståelse af byens udvikling og fremtid.
Derfor var det også en fornøjelse igen af høre og læse:
SKOVS STEMME
tk