Lejeloven beskytter ensidigt lejere

Tiden er løbet fra lejeloven. Tusindvis af ganske almindelige ejere af  parcelhuse og lejligheder mærker det i disse år, hvor boligmarkedet er gået i stå, og hvor huset og lejligheden lejes ud, indtil markedet vender.

Disse udlejere er vidner til, at lejeloven beskytter de, der misligholder lejeaftaler, hærger beboelserne til uigenkendelighed og  fjerner alt lige fra en fryser til hele køkkener, når de endelig forlader lejemålet.

Lejeloven har udgangspunkt i samfundslivet anno 1936. Dengang hvor arbejderklassen skulle beskyttes mod udspekulerede og skruppelløse boligspekulanter og byggematadorer. Og grundfilosofien i lejeloven er den samme, selv om vi skriver 2011 , og selvom den mest almindelige boligform er ejerboligen - uanset uddannelse og indtægt: lejeloven sikrer ensidigt lejeren.

Jeg er fuldstændig med på, at en lejer skal beskyttes. Men jeg er ikke med på, at en udlejer ikke også skal beskyttes i selv samme lovgivning. Lejeloven bør være en lovgivning, som regulerer markedet for lejeboliger og bør sikre begge parters legitime rettigheder.

Rigtig mange ejere af huse og lejligheder er i disse år blevet ”amatørudlejere” af deres ejendomme, som de ikke kan sælge eller ikke ønsker at sælge i et boligmarked, som fortsat er svagt.

Disse ejere har enten ikke viden nok om deres rettigheder og pligter - eller er blevet rådgivet forkert - da de udabejdede en lejekontrakt. Og når huslejen så pludselig udebliver, eller lejeren ramponeer ejendommen, finder udlejerne ud af, at der næsten ingen hjælp er at hente i lejeloven.

De skal den tunge gang gennem Fogedretten med eller uden advokat, de skal vente på den lange sagsbehandlingstid i systemet, og når de endelig kommer dertil, at lejeren forlader ejendommen, står de med adskillige måneders huslejetab, sagsomkostninger og måske kæmpe udgifter til at istandsætte ejendommen – sådan med en helt almidelig dansk husstandsindkomst.  Og hvem siger, at lejeren overhovedet gider at betale? Eller kan?

Vi bliver simpelthen nødt til at opgive den forestilling om, at det er ”synd” for lejerne, og at de er jaget vildt på et boligmarked, som udelukkende består af pirater, spekulanter og vaneforbrydere som udlejere. Tiden er en helt anden.

Finanskrisen og boligkrisen har skabt endnu en ny situation på boligmarkedet.

Udlejere er søde og rare og helt almindelige mennesker. Så hvorfor kan vi ikke få ændret en så væsentlig lovgivning i tide?

Skulle jeg komme med en lille finte, så troede jeg virkelig at Dansk Folkeparti og Pia. K. Var sådan nogle pæne mennesker, der netop gik op i problemer som disse. Men de har måske haft lidt for travt med at jage spøgelser med tørklæder?

Som kandidat for Konservative vil jeg arbejde indædt for, at udlejeres og lejeres rettigheder på boligmarkedet bliver reguleret, så de matcher virkelighedens verden og ikke noget fra før 2. Verdenskrig.