Fattigdom – et stigende problem
Polariseringen i Danmark er blevet større gennem de seneste år med en borgerlig regering. I 2001 havde Danmark den laveste andel af fattige i hele Europa men siden 2002 og frem til 2009 er gruppen af fattige personer er fra 2002 til 2009 vokset med 108.000
I hele Europa er det kun Letland, der har haft en større stigning i fattigdommen. En stor del af forklaringen kan findes i den fordelingspolitik regeringen har ført: Man har reduceret ydelserne for dem, der ligger i bunden af indkomstfordelingen, f.eks. starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen.
I 2010 trådte regeringens Forårspakke 2 i kraft, og ifølge beregninger fra Finansministeriet får denne skattepakke uligheden til at stige yderligere, da skattelettelserne er koncentreret i toppen af indkomstfordelingen. Ifølge Finansministeriets egne beregninger vil Forårspakke 2.0 betyde en stigning i uligheden, der er tre gange så stor som de stigninger i uligheden, som Forårspakke 1 eller 2007-skatteaftalen gav.
I Roskilde har jeg været med til at indføre en fattigdomsgrænse, hvis en ny SF/S regering kommer til magten skal hele Danmark have en fattidomsgrænse. SF vil bekæmpe denne ulighed – der er brug for en ny regering.