Blåt stempel på vej til kvaliteten i Psykiatrien

Artiklens øverste billede
(Colourbox).

VURDERING: I uge 35 blev ca. 1.700 medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland kigget i kortene af ni særligt uddannede sundhedsfaglige. Deres opgave var at vurdere kvaliteten i den psykiatriske behandling i forhold til en lang række krav i Den Danske Kvalitetsmodel. Den foreløbige tilbagemelding er god.

Fra mandag den 29. august til fredag den 2. september fulgte fagfolkene udvalgte patienters behandlingsforløb i Psykiatrien. Det foregik gennem samtaler med det personale, der står for pleje og behandling og mange andre opgaver. Fagfolkene talte også med patienter og pårørende om deres oplevelser i Psykiatrien.

- Vores gæster er gået meget grundigt til værks. Det sætter vi stor pris på, for vi har forberedt os længe på at blive klar til det her kvalitetstjek, siger Nete Maltha, der er vicedirektør for Psykiatrien i Region Sjælland.

De ni fagfolk nåede i uge 35 rundt til alle distrikter og afdelinger, og næsten alle af de mange steder i Region Sjælland, hvor der foregår psykiatrisk behandling, fik besøg.

Fredag den 2. september kom den foreløbige melding så. Fagfolkene indstiller Psykiatrien til akkreditering med bemærkninger, og de var generelt rigtig tilfredse med de ting de så på deres vej rundt i systemet.

- Vi er glade for det foreløbige resultat og de ord vores gæster gav os med på vejen. Det har krævet en stor og målrettet indsats at komme så langt, og vi har hele tiden været klar over, at der ville komme nogle bemærkninger. Var der ikke faldet bemærkninger, ville kravene i Den Danske Kvalitetsmodel simpelthen være sat for lavt, siger Michael Werchmeister, der er direktør i Psykiatrien.

Nu venter Psykiatrien på den endelige rapport, hvor resultaterne fra den foreløbige tilbagemelding forventes bekræftet.

- Når rapporten kommer, vil vi vurdere hvilke aktiviteter den giver anledning til at sætte i gang. Vores mål er en kontinuerlig udvikling i kvaliteten, og en uge som den vi nu har været igennem, giver rigtig mange input til det fremadrettede arbejde, forklarer Nete Maltha.

Rapporten fra besøget i uge 35 forventes at blive offentliggjort om et par måneder af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), der står bag Den Danske Kvalitetsmodel.

104 standarder i Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel er med sine 104 standarder den mest omfattende model til vurdering af sundhedsvæsenet i Danmark til dato.

Udover Psykiatrien blev de somatiske sygehuse i Region Sjælland vurderet i uge 25 og 26.

De endelige resultater fra sygehusenes vurderinger er endnu ikke offentliggjort.

Om tre år skal Psykiatrien og sygehusene i Region Sjælland igen vurderes efter kravene i en videreudviklet udgave af Den Danske Kvalitetsmodel.

pm

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.