Ændringer i tog-trafikken
TRANSPORT: Der er i øjeblikket forsinkelser på InterCity og Lyntog mellem landsdelene, samt ændringer på Sjælland
Det skyldes, at der holder et tog og spærrer det ene spor mellem Roskilde og Ringsted.
Det betyder, at der må køres med en del ændringer på Sjælland. Herudover vil InterCity og InterCityLyntogene blive forsinket omkring 30 minutter, oplyser DSB.
Regionaltogene der normalt kører mellem Østerport og Ringsted kører kun til og fra Roskilde.
Skal man til/fra Borup og Viby Sjælland skal man tage med InterCitytogene til/ fra Esbjerg og Sønderborg, som vil standse på de to stationer.
Regionaltogene til og fra Nykøbing F kører mellem Nykøbing F og Ringsted, hvorfra de kører tilbage mod Nykøbing. De kører en gang i timen med stop ved alle stationer. Man skal altså skifte tog i Ringsted, hvis du skal videre.
EuroCitytogene til og fra Tyskland vil køre via Lille Syd - Køge.
- Du må forvente, at der er mange mennesker med toget over Sjælland og, at det kan være svært at finde en siddeplads. Vi har endnu ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre normalt, men vi vender tilbage med mere information, så snart vi ved mere, meddeler DSB.
Føld udviklingen på www.dsb.dk.
pm