Valgkamp dag 7 - Liberal Alliance sikrer jobs.
De såkaldte arbejderpartiers politik er at de vil sørge for arbejdspladser til danskerne. Det har de ikke patent på. Det vil Liberal Alliances også. Vi har endda en plan der sikrer at der tilstadig bliver skabt et bedre grund for danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til udlandet.
Liberal Alliances reformplan sikrer at en almindelig LO familie får udbetalt 45.000 kr. mere om året. Dette sker ved at skatterne sænkes mærkbart så ingen skal betale mere end 40 % i skat. Det er ægte arbejderpolitik at sikre tryghed i ansættelsen.
Der skabes grundlag for vækst og dermed mere dynamik på arbejdsmarkedet tilmed mere i lønningsposen. Det er vel i grunden det som fagforeninger og oppositionen også hele tiden kæmper for, men forskellen på oppositionen og LA er at vi har en plan for at gennemføre det som er holdbar. Det har oppositionen ikke.
Arbejderkulturen skal nytænkes. Hvis man virkelig vil sikre arbejdspladser til sig selv og sin familie og ikke mindst dermed mulighed for at få flere praktikpladser til deres børn, så kan jeg kun tilskynde til at støtte Liberal Alliances kamp for vækst i det danske samfund ved at stemme på Liste i ved det forestående folketingsvalg. Stem personligt.
Jeg bliver stadig høj af at føre valgkamp. Det er helt fantastisk at tale med borgere og deres holdninger til hvordan tingene skal løses. Man har to ører og en mund og det betyder at man skal lytte mere end man taler. Jeg glæder mig til i morgen hvor jeg siger godmorgen til endnu en række passagerer som skal smage mine hjemmebagte boller. I morgen eftermiddag har jeg også en aktivitet.
Jobbet har i dag også taget sin del af mig. Det er fuldtid at være IT chef med en større netværksomlægning som netop er færdiggjort, samtidig med at jeg skal styre de aktiviteter der nu engang er i en valgkamp. Og det er ikke så lidt - men det er en enorm oplevelse.
I morgen kommer min store datter, Yasmin, hjem fra lejrskole. Hun har været væk siden mandag, og jeg glæder mig meget til at se hende, og høre om hendes oplevelser. Der bliver også tid til endnu en tur til rehabilitering på Roskilde Sygehus i morgen formiddag.
I aften var politikken sat to timer på standby hvor der var håndboldtræning. Det var rart at tænke på noget andet og det er nogle herlige gutter jeg spiller sammen med. Men der skal godt nok noget mere luft til for at være klar til den første kamp.
Godnat der - hvorend du er. I morgen bliver endnu en fantastisk dag.
Bliv ven med mig på facebook: www.facebook.com/larsen.rolf.