66 procent af Hvidovres lån er hentet i Schweiz
Lånte første gang i Alpelandet for 13 år siden
I nyere tid handler det om schweizerfranc, euro og tyske mark. Sidstnævnte valutalån blev optaget i slutningen af forrige årtusinde og senere konverteret til schweizerfranc. Schweizerfranc-lån har kommunen haft siden 1998. Det har - ifølge kommunens notat - igennem årene været en rigtig god forretning med en akkumuleret og realiseret kapitalgevinst på 42,8 mio. kr.. Kommunens lånestrategi i schweizerfranc bygger på to forudsætninger: For det første optages lån, når der har været uro i det finansielle marked, hvor kursen har været høj og lånet afvikles efterfølgende, hvor kursen atter er faldet til en lavere kurs end optagelseskursen. Hvidovres seneste låneoptagelse var således ikke i schweizerfranc. Den anden forudsætning har været den langsigtede lånehorisont, som indeholder to elementer. Det ene element er kursforholdet og det andet element er renteforholdet. Når det drejer sig om kursforholdet kan kommunen tåle, at der er perioder, hvor schweizerfranc-kursen ryger i vejret for atter at normalisere sig. Forudsætningen er blot, at summen af positive betalinger (lave kurser) skal være større end summen af negative betalinger (høje kurser). Når det handler om renteforholdet forudsættes det ligeledes, at der gennem lånets løbetid akkumuleres en rentegevinst mellem den schweiziske rente og den danske. Aktuelt har renteforskellen i hele perioden 1998 og til dato ligget i intervallet en til to procent. Et lån skal bedømmes i sin fulde udstrækning, det vil altså sige i lånets løbetid. Har kursen toppet? I notatet står der: - Hvorvidt ovennævnte lånestrategis forudsætninger holder må bero på, om man mener, at den aktuelle høje schweizerfranc-kurs er et forbigående fænomen eller om kursniveauet er kommet for at blive. Hører man til den sidstnævnte gruppe, bør kommunen overveje en exit-strategi, hører man til den første gruppe, bør man forblive i schweizerfranc og se tiden an... Kommunens låneportefølje er sammensat af en række forskellige lån, hvor 66 procent er i schweizerfranc og 34 procent er i danske kroner. 88 procent er i variabel rente og 12 procent er i fast rente. De akkumulerede valuta- og rentegevinster er - som nævnt - gennem årene på 42,8 mio. kr.