Nu er det slut med papirblanketterne
Man kan ikke længere benytte papirblanketter fra 1. september ved anmeldelse af fravær og anmodning om syge- og barselsdagpenge. Indberetning på papir vil medføre et afslag på refusionen. Dette gælder både for virksomheder, selvstændige og A-kasser. Med NemRefusion er der to muligheder for indberetning - enten via den forbedrede indberetningsdialog på www.virk.dk eller via den såkaldte system-til-system adgang. Man er ikke tvunget til kun at benytte den ene indgang. Hvis lønsystemet kan levere en del af indberetningen, kan man færdiggøre resten via webdialogen på www.virk.dk. Hvis man vælger at bruge system-til-system adgangen, skal man i dialog med din systemleverandør, som skal tilrette dit system eller kontakte dit eventuelle lønbureau. Hvis man som selvstændig har en revisor, kan man give revisoren tilladelse til at indberette digitalt på dine vegne. Man får en oversigt over de udbetalinger, som kommunen har foretaget, og man får også mulighed for at raskmelde medarbejdere via NemRefusion. Desuden hjælper NemRefusion med at huske alle de forskellige tidsfrister. Hvis man f.eks. er lidt for tidligt på den, bliver indberetningen lagt i det nye venteregister. NemRefusion forudfylder også så meget, som overhovedet muligt, når man indberetter. Læs mere på www.nemrefusion.dk