Er dit barn forsikret mod ulykke?
Hvidovre Kommune har ingen kollektiv forsikring og kun halvdelen af alle forældre forsikrer deres børn for ulykker
Sagen vakte opsigt og Hvidovre Kommune fulgte trop og fulgte anbefalingen. Siden er det endnu ikke afgjort, hvorvidt det er ulovligt at tilgodese en bestemt gruppe borgere med en fælles forsikring. Hvidovre Kommune har dog ikke planer om at tegne en forsikring for Hvidovres børn på ny. - Der var dels tale om en relativt beskeden ulykkesforsikring, der dækkede skader for 150.000 kr. I dag tegner man stort set ikke ulykkesforsikringer på under en million i dækning, siger kommunens forsikringskoordinator Finn Holm-Jørgensen. I 2007 opfordrede Hvidovre Kommune forældre til at tegne ulykkesforsikringer på deres børn. Dengang var det nemlig kun 40 % af alle børn, der var forsikret. Og den anbefaling fortsætter kommunen med at videregive. - Vi mener stadig, at det er hjemmets opgave at tegne en heltidsulykkesforsikring for deres børn. Jeg har faktisk også kun fået 1-2 opkald de sidste fire år vedrørende emnet. Så jeg tror faktisk slet ikke, at Hvidovres forældre regner med at deres børn er forsikret via kommunen, siger Finn Holm-Jørgensen. Mark Johannesson fra Topdanmark er enig: - Vi oplever hvert år børn, der kommer til skade i skolen eller på vej til skole. Børn der kommer til skade er i sig selv slemt nok, men uden en børneulykkesforsikring, kan skaderne i værste fald udvikle sig til en alvorlig økonomisk belastning for hele familien i rigtig mange år, siger Mark Johannesson fra Topdanmarks butik på Amager. Hvidovre Kommune er stadig erstatningspligtig, hvis et barn kommer til skade på grund af eksempelvis en ulovlig legeplads. Topdanmark får ofte anmeldelser om børn, der har fået ødelagt deres tænder af den ene eller anden årsag. Den indledende tandbehandling er gratis, mens barnet er dækket af skoletandplejen, men i mange tilfælde kan behandlingen først afsluttes, når barnet er udvokset, og det kan blive dyrt. - Udover tandskader ser vi også mange brilleskader og knæskader. De fleste ulykker sker på grund af fald eller slag, men også cykelture og fodbold er årsagen bag mange af ulykkerne, siger Mark Johannesson.