"Man mister aldrig helt interessen"

Inge Larsen, Hvidovres første kvindelige borgmester, kunne i fredags fejre sin 80 års fødselsdag. Dagen blev fejret sammen med den nærmeste familie hjemme i Hvidovre. Det er ellers ikke kun i Hvidovre og i området nær boligen i Bredalsparken, at Inge Larsen slår sine folder. Siden har hun halvdelen af året befundet sig i Rørvig, hvor hun har sommerhus.
Ingen Larsen gik ind i lokalpolitik omkring 1960, hvor hun var på et såkaldt "samfundskursus", hvor daværende kommnalbestyrelsesmedlem Else Larsen, var foredragsholder.
- Der blev jeg medlem af socialdemokratiet. Selvom jeg altid har stemt socialdemokratisk, så har jeg ikke altid været medlem, fortæller Inge Larsen.
Det der helt konkret fik Inge Larsen til at engagere sig i lokalpolitik var, at hun ikke kunne få børnehaveplads til sin søn. I 1970 blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen.
Ny generation politikere
- Dengang var det meget ugleset at udtale sig som kvinde i politik, men jeg gad ikke lave kaffe, det nægtede jeg, siger Inge Larsen og fortæller, at det ikke var nemme tider.
Den politiske virkelighed, der mødte Inge Larsen, var, efter hendes mening, en mandsdomineret verden, hvor kvinder ikke blev taget alvorligt. Ingen kvinder var på daværende tidspunkt formand for udvalg.
- Det kunne slet ikke komme på tale. Jeg synes vi blev mobbet, men sådan var tiderne, siger hun.
Med partifællen Grethe Olsen lykkedes det dog alligevel at ændre på tingene. Inge Larsen kom blandt andet med i skolenævnet, fritidsnævnet og voksenundervisningsnævnet.
- Det var ikke noget mændene gad beskæftige sig med, og det betød, at jeg fik en kæmpe berøringsflade. Desuden var jeg selv ansat som skolesekretær på Dansborgskolen og med i skolenævnet på Enghøjskolen, fortæller Inge Larsen.
Hun fik sin første formandspost i Ejendoms- og arealudvalget i 1974. Samme år blev hun viceborgmester og det ledte til, at hun fik endnu en vigtig udvalgspost.
- Nu synes jeg det var på tide, at der kom en kvinde i Økonomiudvalget, siger Inge Larsen og fortæller, at det var lidt af en prøvelse at lede forhandlingerne i udvalget.
- Det var som at blive kastet ud på dybt vand og der blev stemt 117 gange, før vi var færdige med det første møde, siger hun.
I 1978 blev Inge Larsen fungerende borgmester efter Sven Aagesen og det førte til 14 år uafbrudt på posten. Trods de indledende besværligheder med at være kvinde, beskriver Inge Larsen arbejdet i kommunalbestyrelsen som godt.
- Dengang var det ikke så svært at mødes. Når vi havde været til kommunalbestyrelsesmøde mødtes alle partierne bagefter og der satte man sig bare, hvor der var plads. Og jeg tror også, at det er bedre for borgerne, når det fungerer sådan. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger hun.
Hun lægger dog ikke skjul på, at der også dengang var "knive i ryggen".
Hun mener imidlertid, at medlemmerne dengang havde mere tid til at engagere sig i det politiske arbejde, end de har i dag.
- Dengang gav man sig tid til det. Nu er folk så forjagede, men det er selvfølgelig også hårdere at være på arbejdsmarkedet i dag end det var dengang, siger hun.
Livet som lokalpolitiker og borgmester har dog langt fra været en dans på roser. Der har været meget at se til, og indimellem er det også blevet til trusler fra vrede borgere, der var uenige med borgmesteren om nedlæggelse af kolonihaver.
- Jeg har altid arbejdet på at finde de bedste politiske løsninger, men det er klart, at indimellem har der været nogle meget store udfordringer. Som da Hvidovre overtog Avedøre for eksempel. Det var en stor udfordring politisk og jeg synes vi betalte for meget til Glostrup. Det var en tung og højt betalt omgang og vi havde ikke engang anvisningsret til boligerne i Stationsbyen, siger hun.
Interessen er der stadig
Inge Larsen har selv boet i Hvidovre siden 1955 og en lejlighed i Bredalsparken siden 1964. Det gør hun stadig, når hun ikke opholder sig i sommerhuset i Skærby ved Rørvig, som hun og hendes nu afdøde mand har haft siden 1971. Men selv om engagementet i lokalpolitik har ændret sig en anelse igennem årene, så slipper man nok aldrig helt interessen med 14 år som borgmester i bagagen.
- Man mister aldrig helt interessen, selvom engagementet forsvinder lidt, når man er ude af politik. Jeg kan da heller ikke undvære avisen, når jeg er hjemme i Hvidovre. Men man skal heller ikke blande sig, når man har nået min alder. Jeg har prøvet at være til generalforsamling, men det må de selv finde ud af, siger Inge Larsen, der i øvrigt stadig fungerer som revisor i partiets lokalafdeling.
Til gengæld har hun et rigtig stort engagement i mange andre ting i Hvidovre. Hun er fast medlem af en læsekreds på Hvidovre Hovedbibliotek. Ligeledes bliver der spillet bridge, både lokalt og udenbys. Hun er også kvinden, der står bag oprettelsen af den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse. Dertil kommer samværet med hendes to børn og i alt to børnebørn. Noget som der efter Inge Larsens mening ikke er så meget tid til, når man er lokalpolitiker.
- Jeg synes at det er et problem at få tid til familien, når man er i lokalpolitik. Det fyldte meget, men så bliver man nødt til at trække stikket en gang imellem. Jeg var heller ikke så bange for at bruge min viceborgmester, man skal huske på, at man godt kan undværes, siger hun.
Efter årene som borgmester trak hun da også selv stikket fuldstændig. Dels fordi arbejdsbyrden havde været hård, dels fordi hendes mand blev syg af kræft. Inge Larsen husker dog tilbage på livet som borgmester som både spændende, sjovt og aldeles udfordrende.
- Jeg har oplevet stimer af politiske skærmydsler, men lige så mange gode og sjove ting. For eksempel engang, hvor jeg skulle vie et par, hvor kvinden var så fuld, at jeg undlod at bede hende rejse sig under vielsen, fortæller Inge Larsen.
Inge Larsen lægger dog ikke skjul på, at arbejdet som borgmester også har været hårdt.
- Man er nødt til at være åben, men man skal heller ikke være for naiv, for man kan godt få bundet nogle historier på ærmet. Så man skal være realist og så skal man kunne knokle, slutter hun.