Det lugter af 1. division
Tennisklubben godt på vej mod 1. division efter to vigtige sejre
Sidste søndag blev holdturneringens 2. del skudt i gang med et sandt top opgør i 2. division. Ude mødte Hvidovre 1 Farum, og som de to eneste ubesejrede hold, ville denne kamp give en klar indikation af, hvem der skulle tage den enlige oprykningsplads til 1.division. Netop Farum og Hvidovre har mødt hinanden såvel udendørs som indendørs i 3 sæsoner i træk, og samtlige opgør med Hvidovresejr som slutfacit. Derfor var Hvidovre også favorit til kampen. De tre doubler blev som de første kampe sat i gang, og det så hurtigt ud til at Hvidovre havde teten i herredoublerne, mens Farum havde den i damedoublen. Alt så fint ud i herredoublerne, som begge havde bragt sig foran 1-0 i sæt og havde brudt i andet sæt. Desværre vendte tingene pludselig drastisk, idet begge doubler tabte 2.sæt og skulle ud i afgørende matchtiebreak (først til 10 red.). Morten Schultz og Fredrik Ask skuffende fælt og trods foran 6-1 4-2 tabte de 6-4 og 10-5, og pludselig var det op til Marc Ferrigno og Thomas Skouboe, der skulle begrænse stillingen efter doubler til 1-2, frem for 0-3. Trods nede med matchbolde lykkes det Hvidovreparret at hive sejren hjem. Bagud 2-1 før singlerne var presset på Hvidovre spillerne. Her viste spillerne at de er bedre end Farum og alle på nær 2. damesingle vandt sikkert deres kampe og gav Hvidovre samlet 6-3 sejr. Sæsonen afsluttes i Næstved den 27.august.