Dukkemanden i Bredgade
Den 75-årige Knud Brodersen bruger flere år på at opsætte et dukketeater i sit hjem. “Jeg ser stort set aldrig tv, og det giver jo tid”
Knud Brodersen tager et smalt huljern frem og skubber små spåner af et stykke træ. - Jeg kan lide at snitte i træ. Jeg kan stort set lave, hvad jeg vil, men nogle gange tager det lidt for lang tid, siger han. Blot synet af hans værksted bakker dog hans påstand op. Som en moderne Gepetto fra Pinocchio har Knud Brodersen bygget en scene med rekvisitter og dukker med så mange detaljer, at man mistænker ham for at være professionel. Alligevel er det kun på hobbyplan, at han siden 1983 har opført dukketeater i sit hus, hvor der er der plads til cirka 40 tilskuere foran scenen i i værkstedet, der også fungerer som teatersal.
Gepetto på hobby-plan
Så giver det pludselig mening, at dukketeateret ikke spiller oftere. For Knud Brodersen har opsat teaterstykkerne ved siden af sin stilling som forsker i radioaktive stoffer på Risø, inden han blev pensioneret. - Når man laver det hele som jeg, så tager det cirka fem år at opbygge en hel forestilling. Men jeg ser stort set aldrig tv, og det giver jo lidt tid til overs, siger Knud Brodersen. De fem år siden sidste stykke er gået nu. Og i efteråret kan borgere i Roskilde opleve hans eget private dukketeater med flere skuespillere. Stykket hedder 1769 og tager udgangspunkt i den tids franske forfattere, der plantede frøene til den franske revolution og demokrati i Europa. - Men vi skal ikke være professorer i filosofi, vi skal være morsomme og plante nogle strøtanker hist og her, siger Knud Brodersen. Han skrev derfor et stykke, hvor flere personer fra de kendte bøger møder hinanden i romanfiguren Candides have, hvor han fortæller om sin rejse.
Bedre end det kongelige
Den franske forfatter Voltaire brugte Candide til at kritisere kirken og staten fra det ironiske udgangspunkt, at hvis Gud er god og almægtig så må alt, der sker, være godt. Men Candide ender med en erkendelse af, at verden ikke er et Utopia og mennesket må bruge sin fornuft til at forbedre verden. Det er den historie Knud Brodersen vil fortælle i sit lille teater. Også selvom det kræver tid og han nogle gange kan køre lidt træt i sit værksted. - Men jeg gider ikke rejse rundt til alt muligt mærkeligt, når jeg kan bo i mit lille hus og lave noget interessant. Trods de få forestillinger kører hans teater da også godt. I modsætning til de store teatre som det Kongelige får han hverken brug for produktions- eller kunststøtte - Jeg er pensionist og har tjent mine penge, så det er et helt privat foretagende med frivillige skuespillere, siger Knud Brodersen. Så er der en anden fordel ved de frivillige kræfter. De trækker både venner og familie til forestillingen. - På den måde kan man sige, at vi har en naturalieøkonomi, siger han.