Fornem opstart
Træningen er startet i Hvidovre Skøjte Klb.
I mandags startede klubben så sæsonen, og allerede fra første dag, var der mange på isen på skøjteskolen. Både gamle som nye medlemmer var mødt op og det lover godt for den kommende sæson, hvor klubben blandt andet støtter op om det forholdsvis nye og sjove FUNSKATE-koncept, som gør det muligt for alle medlemmer at deltage i konkurrencer både individuelt og som gruppe på isen. Specielt i aldersgruppen 5-8 år er interessen stigende i klubben, men klubben har tilbud til alle aldre og niveauer. Yderligere information på klubbens hjemmeside. eb