Afrikansk fashion og kys til Jamel
Nu kan du komme til en kæmpe musikalsk fest på Train fredag 19. august fra klokken 23.00.
Her blandes genrer, hvilket betyder at der både bliver soul, hiphop, electro, funk og afrikanske rytmer på programmet.
Gazelle er det seneste highfashion-skrig ud af Sydafrika, hvor mode og musik mødes. De blander afrikanske musiktraditioner med nymodens funk, disco, electro og skaber den vildeste basgang til hypnotisk trancedans.
Derudover kan du opleve det syv mand store aarhusianske hiphop kollektiv Point Blank, der spiller på "rigtige" instrumenter og serverer masser af groovy beats og soulfyldte jazzmelodier.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, kommer Youtube-fænomenet Kidd forbi, og leverer den nye lyd der er udsprunget fra Nørrebro. Kommer du før midnat er
entréprisen kun 20 kroner. Herefter stiger prisen til 60 kroner.