Piano til porrerne
Shubertiade serverede smagsprøver til torvedagen
Sprøde pianotoner og højtgående sopranstemmer klingede ud over Stændertorvet lørdag midt i torvedagen. Med porrer, gulerødder og andre friske grøntsager under armen stoppede hundredvis af mennesker op i kortere eller længere tid for at lytte til de musikalske smagsprøver, som her blev serveret. De mange mennesker i byen denne lørdag fik mulighed for at få en appetitvækker på den store klassiske musikbegivenhed, Schubertiaden, som i de næste tre uger kommer til at præge byen med koncerter og andre begivenheder. På den måde gik musik- og madkultur faktisk op i en højere enhed.
God messingsuppe
Da Schubert-selskabet sluttede sit fremstød kl. 13.00, kunne musikelskere fortsætte over i Palæets Have, hvor Roskilde Musik- og Kunstforening serverede messingsuppe af allerbedste kvalitet. Det benyttede over 200 sig af. Regimentsmusikere fra 8. Regiment ? der en gang havde garnision på Roskilde Kaserne, ind til den lukkede og blev til Kildegården ? præsenterede et varieret repertoire. De meget professionelle musikere lokkede fine toner frem, lige fra Verdis opera ?La Traviata? til den engelske militærmarch, der nok er bedst kendt under titlen: ?Tjener, vi vil ha? mere?.? Alle gæster til koncerten fik kaffe og kage af Nordea, som bl.a. musikforeningens formand, Klaus Singer, var med til at udskænke. tk