De perfekte rammer til festen
Hotel Niels Juel i Køge råder over fem selskabslokaler i forskellige størrelser til både små og store fester.
KØGE: Skal der arrangeres privat selskab, firmafest, reception eller temafest, så er Hotel Niels Juel i Køge klar til at byde ind med de rette omgivelser og assistance til at få den perfekte dag eller aften.
- Vi arrangerer jeres fest i samarbejde med jer, således at mad, drikke og blomsterdekorationer, duge og servietter samt lys bliver nøjagtig, som I måtte ønske det, lyder løftet fra Hotel Niels Juel.
Hotellet råder over ikke færre end fem selskabslokaler i forskellige størrelser, Charlotte, Amalie, Vinkælder og restaurant "Quintus" samt "Kaptajnen". Hvert lokale med dets eget særpræg.
I lokalet Charlotte er der plads til cirka 50 personer og i Amalie til cirka 25 personer. Når man slår de to lokaler sammen, er der plads til 130 personer.
I restaurant "Quintus" har man plads til cirka 60 personer, og i "Kaptajnen" er der plads til 90 personer. Ønsker man et lokale til et mindre selskab med op til 30 personer, kan den hyggelige vinkælder også danne den rette ramme.
Hotelafdelingen består af 49 dobbeltværelser og en suite.
- Ved firmafester eller familiebegivenheder som bryllup, barnedåb, konfirmationer og runde fødselsdage vil Hotel Niels Juels lokaler danne den perfekte ramme om dit arrangement. Vi står klar til at yde den bedste service og vil sørge for at netop din fest bliver en uforglemmelig oplevelse. Vi hjælper gerne med forberedelserne, så du ubekymret kan nyde festen sammen med dine gæster. Vi arrangerer gerne musik og underholdning, lover Hotel Niels Juel, som i øvrigt tilbyder 10 procent rabat på festarrangementer, der afholdes fredag aften.
Læs mere på www.hotelnielsjuel.dk.
mr