Køge Bokseklub tager fat på den nye sæson
Køge Bokseklub er klar til den nye sæson med et bredt udbud af hold for blandt andet efterlønnere og familier.
BOKSNING: I den nye sæson starter Køge Bokseklub blandt andet et efterfødselshold og efterlønnerhold op - fra september om formiddagen.
- Men vi starter også yderligere et voksenhold (+18 år) op onsdag og lørdag. Se tiderne på vores hjemmeside www.koegebokseklub.dk, lyder opfordringen fra klubben.
- Men det helt nye i klubben i denne sæson bliver, at vi hver fredag klokken 16.15-17.15 vil starte et boksefamilie KIDZ hold op. Dette hold henvender sig til børn mellem cirka fem og otte år sammen med deres forældre. Dette hold er noget, som vi rigtig glæder os til at prøve af. Alle interesserede er velkomne til en prøvetime alle fredage i august. Vi åbner dørene klokken 16, lyder det fra bokseklubben.
mr