Et kig ind i Energitårnet
I øjeblikket er KARA/NOVEREN i fuld gang med at bygge et nyt forbrændingsanlæg, der skal forsyne Roskilde med varme og el. Det er den anerkendte hollandske arkitekt Erick van Egeraat, der har tegnet Energitårnet., der også har optrådt under navnet Affaldskatedralen. Arkitekten har blandt andet taget udgangspunkt i den silhuet, som Roskilde Domkirke tegner i Roskildes skyline. Hvor langt byggeriet er kommet, kan man se ved selvsyn i morgen lørdag 27. august mellem klokken 10 og 14. Her er der åbent hus på Håndværkervej 70. Man kan komme op på taget af det nuværende anlæg, så man kan overskue byggepladsen. Det er også muligt at følge byggeriet på www.energitaarnet.com.