Flot murermestervilla
UGENS HUS: Flot murermestervilla med fuld kælder i Køge by - 271 kvm.: Klassisk og moderne 1 1/2-plans rødstensvilla med røde tagsten, beliggende i et eftertragtet kvarter tæt ved det smukke skovområde Åsen og i "gå-afstand" til skole, butikker, S-tog, Køge stadion.
1. salen er nyetableret i 2007 med 2 store børneværelser, TV-stue, skabe, loft til kip osv.. I samme forbindelse har huset gennemgået en væsentlig modernisering med bl.a. køkken, trappeforhold m.m.
Kælder er et kapitel for sig med bl.a. et stort lækkert badeværelse (2001), store disponible rum, gulvvarme og en god lofthøjde.
Flot opvokset have, stor udvendig træterrasse, carport/udhus med røde tagsten.
Nuværende ejer har siden 1995 foretaget den omfattende modernisering, og der er ikke gået på kompromis undervejs.
Villaen fremtræder i en klasse for sig med en ideel løsning for den større børnefamilie.
Villaen indeholder i stueplan:
Indgangsparti med entre. Værelsesafdeling med soveværelse, et mindre børneværelse/kontor og badeværelse (2005) med KVIK elementer.
I 2007 blev "gangarealet" i forbindelse med entreen "åbnet op", således at trappearealet til 1. sal og kælder går ud i et med køkkenet. En god og lys løsning - skal opleves.
Flot KVIK-køkken og alrumsmiljø i åben forbindelse med stuen og udgang til en stor træterrasse. I køkkenet er der alle moderne hårde hvidevarer. Opholdsstue med stort vinduesparti til Langesvej (vestvendt) og brændeovn. Alle rum i stueplan har afhøvlede ludbehandlede parketgulve fra Junckers.
1. salen er nyetableret i 2007 og indeholder:
2 store børneværelser i hver sin ende af 1. salen. Mellem de 2 værelser er der en mindre TV/PC-stue og en skabsvæg med indbyggede skabe. Loft til kip, synlige bjælker, hvide gipsplade og tæpper. En fantastisk god 1. sal til de større børn.
Kælderen på 103 kvm indeholder:
God lofthøjde. Der er etableret drænløsning med pumpebrønd i 1998.
Mellemgangen har klinkegulv og pudsede vægge. Fremstår nymalet (2011).
I 2001 er der opført et meget lækkert og stort badeværelse med KVIK baderumsmøbler. gulvvarme og niche. Et badeværelse lidt udover det normale.
Stort nymalet (2011) vaskerum med HNG og hårde hvidevarer. Værksted - istandsat i 2010. Stort kontor/disp. rum - istandsat i 2001 med isolering, gulvvarme, klinkegulv.
Ca. 13 kvm. disp. rum - "cykelkælder". Brændeskur fra 1995 i træ med røde tagsten.
Flot opvokset have med flere terrasser, græsplæne, træer og blomsterbede.
Alle vinduer er udskiftet i 1996 i stueplan og kælder. Døre fra 1998.
Centralvarmesystemet er udskiftet i 1996, el-istallationen i 1995, og kloaksystemet er fornyet/renoveret af flere omgange siden 1995. De mange bygningsmæssige moderniseringer er udført af dygtige lokale håndværker.