Dus med Sus
Fodterapeut Susanne Feldtskov har holdt reception, i anledning af at hun nu er kommet rigtigt på plads med sin nye klinik i Himmelevcentret.
Den altid vittige sundheds-håndværker, der er meget glad for at tale med sine kunder under behandling, var tidligere med i en større klinik på Vindingevej, men besluttede så at starte for sig selv. I en periode, ind til hun fandt lokaler i Himmelev, tog hun endda rundt på hjemmebesøg.
Ved receptionen havde hun besøg af mange kunder, der loyalt har fulgt hende gennem årene, fordi de er tilfredse med behandlingen og underholdningen.