Toke har fod på HIV-infektionerne
Toke Barfod er ny overlæge ved Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus.
Han har en stor teoretisk viden ikke bare fra sin lægevidenskabelige universitets-uddannelse, men også fra sit arbejde med sin ph.d.-grad. Det mundede ud i en afhandling om HIV-infektioner.
Den 47-årige overlæge har bred klinisk erfaring fra blandt andet Rigshospitalets Epidemiklinik, Odense Universitets Hospital. Og fra arbejde i u-lande, blandt andet HIV-ambulatoriet ved Senkatana Antiretroviral Clinic i Maseru, Lesotho, hvor han har arbejdet i en periode i begyndelsen af 2011.
Senest har Toke Barfod undersøgt forekomsten af akut hepatitis C blandt HIV-positive homoseksuelle i København.