Guldfisken tilbyder krebsegilde
KØGE: Guldfisken på havnen i Køge har valgt at gå nye veje, efter at restauranten er åbnet op igen efter ferien.
Som noget helt nyt bydes der nu på traditionelt krebsegilde, som det kendes fra Sverige med masser af krebs, øl og snaps.
Guldfisken tilbyder krebsegilde hver lørdag i deres gårdhave så længe vejret er til det, og hvis man ønsker at deltage og smage det hjemmebagte brød og de lækre krebs, så skal man senest reservere bord torsdagen inden.
Lyttet til gæsterne
Guldfisken fortsætter selvfølgelig stadig med de klassiske danske retter på menukortet, og nu serveres der også stegt flæsk med persillesovs ad libitum hver dag for 95 kroner. Fra september vil der desuden komme endnu en nyhed på menukortet.
Om søndagen serveres højbelagt dansk smørrebrød til frokost - på hjemmebagt brød, første gang søndag den 11.september.