Fremgang med firmaer og turister
Flere firmaer starter i Roskilde, og flere turister kommer til byen, sammenlignet med sidste år.
Midt i de verdensomspændende nyheder om kriser her og der, har Roskildes Erhvervs- og Turistchef, Kim Lundshøj, sendt en meget positiv rapport til byrådet.
Antallet af nye virksomheder, der startede i Rosklde gennem årets første syv måneder, var på 474, mens det kun var 403 sidste år. Det er en fremgang på næsten 18 pct.
På samme måde har den lokale turist-branche også klaret sig rigtigt godt gennem årets første fem måneder. Det gælder både overnatninger på hoteller og antallet besøgende på de store attraktioner som Domkirken, Vikingeskibene og Sagnlandet Lejre.
Kim Lundshøj advarer dog om, at den meget våde juni måned kan ødelægge noget af det positive billede. Bl.a. fordi mange danske turister har valgt at drage til mere solrige egne fremfor at besøge andre landsdele i deres eget land.
tk