Hvidovre skal finde 53 millioner kroner

Kommunen søger om særtilskud fra Indenrigsministeriet, og den fungernede borgmester beder om endnu flere besparelsesideer fra forvaltningen

Artiklens øverste billede
Fung. borgmester Niels Ulsing: - Økonomien er meget stram...

Faldende indtægter fra ejendomsskatter, medfinansiering af hospitalsudgifter og nødvendige investeringer i bl.a. vedligeholdelse af kommunens bygninger og veje betyder, at kommunalbestyrelsen nu skal fremskaffe 53 millioner kroner for at få kommunens budget for 2012 til at balancere. Efter at regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi kom på plads i juni, er der blevet arbejdet på højtryk på Hvidovre Rådhus. Kommunens direktion har, som tidligere omtalt, udarbejdet et idékatalog og en vurdering af den økonomiske situation til de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen, og opgaven for Hvidovres politikere er nu at finde 53 millioner kroner. Må have flere idèer - Det er en rigtig stor udfordring, vi står med, og derfor er der god grund til, at vi politikere nu får kigget nærmere på de idéer, der er kommet fra forvaltningen, siger fungerende borgmester Niels Ulsing, der på økonomiudvalgsmødet i mandags bad forvaltningen om at bringe endnu flere idéer på banen. - Regeringen har dekreteret nul-vækst, og økonomien er meget stram i de fleste kommuner. Så nu må vi i arbejdstøjet og se, hvad vi kan gøre her i Hvidovre. Den fungerende borgmester indrømmer, at de 53 millioner sandsynligvis ikke kan findes uden, at der bliver tale om besparelser og effektiviseringer: - Men selvom vi nok alle sammen må forberede os på, at kommunens service ikke kan blive ved med at være den samme, gør vi alt for, at det ikke kommer til at gå for meget ud over borgerne. Der er fortsat usikkerhed om dele af indtægtssiden, - der er f.eks. oplysninger, vi først får lige op til 1. behandlingen af budgettet. Søger særtilskud Niels Ulsing oplyser, at Hvidovre Kommune desuden har søgt om særtilskud fra Indenrigsministeriets pulje til vanskeligt stillede kommuner. Denne ansøgning er der endnu ikke kommet svar på. Det er bl.a. færre indtægter fra ejendomsskatter som følge af faldende ejendomsværdier, der er årsag til, at der nu mangler 53 millioner for at skabe balance i budgettet for 2012. Omlægningen af den kommunale medfinansiering af hospitalsudgifter betyder en væsentlig merudgift for Hvidovre Kommune. Samtidig viser befolkningsudviklingen, at der i 2012 vil komme flere børn i Hvidovre end forudsat, og dette medfører nogle udgifter, som ikke er dækket af aftalen om kommunernes økonomi. Derudover har kommunens økonomiudvalg en ambition om at have et større råderum til anlægsinvesteringer til kommunens bygninger, veje og andre anlæg, og derfor er anlægsbudgettet forhøjet med 15 millioner kroner. - Og det er klart, at et ønske om at udvide vores anlægsmuligheder f.eks. til bedre institutionstilbud ikke kan realiseres uden, at vi bliver tvunget til at prioritere den samlede økonomi og måske se på, om kommunen kan øge sine indtægter ved salg af grunde og bygninger, understreger Niels Ulsing.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.