Vi har pladsen - har du modet
Der bliver gøgl og gang i gaden, når talenterne møder op på torvet i Hinnerup
Stjerne for en formiddag kan man også kalde det arrangement, som lørdag 27. august bliver sat igang på Torvet i Hinnerup.
Handelstandsforeningen i Hinnerup søger i den forbindelse talenter, der kan et eller andet specielt. Og som de har lyst til at vise frem.
"Det kan være, at nogen har en særlig evne til at male, andre kan jonglere, nogen kan cykle baglæns eller på et hjul, og nogen vil måske vise, hvor gode de er til at bygge med Lego," siger Elisa Spørring, der udover at være indehaver af Hinnerup Boghandel også er formand for handelstandforeningen.
"Det hele vil foregå lørdag 27. april om formiddagen mellem 10 og 12. Hvis det bliver dårligt vejr, så rykker vi ind i udvalgte butikker," forklarer hun.
Der er behov for tilmelding enten direkte til Elisa Spørring i Hinnerup Boghandel eller på tlf 8698 5070.
Du kan også sende en mail til: 5445@bogpost.dk