Ørehængere og bare bryster
Kan man tage en 16-årg med til opera. Ja helt sikkert når det drejer sig om La Traviata i Hedeland
Er det muligt at slæbe en 16-årig pige med til en operaforstilling og få en god oplevelse? Ja det er det helt sikkert, når operaen hedder La Traviata, som er fyldt med ørehængere, og når forestillingen foregår i Hedeland. Skyerne var trukket godt op over et af Danmarks smukkeste amfiteatre, da stykket La Traviata havde præmier i fredags. Teenageren havde fået besked på at iføre sig det varmeste og mest regntætte tøj, ligesom de 3.000 andre gæster sandsynligvis også havde gjort. Hvis uvejret skulle brydeløs. Og det gjorde det. De første dråber faldt næsten samtidig med, at en smuk florlet og hvidklædt Violetta betrådte scenen sammen med sin elskede Alfredo og mange af de andre personer fra Verdis persongalleri i denne opera.
Er det live ?
Den undrende teenager sad ordløs i flere minutter og lyttede til musikken, mens sangerne blev mere og mere drivende våde indtil hun til sidst blev nødt til at spørge: - Er det egentlig live det her? Jo det var det jo. Og så ville hendes beundringen ingen ende tage. For mens publikum kunne gemme sig lidt for regnen, stod sangerne og sang med de smukkeste og klareste stemmer, som om de var fuldstændigt upåvirkede. Violettes kjole blev mere og mere gennemsigtig og tung af vand, men den eneste, der ikke bemærkede var Violetta selv.
Nøgne bryster og dildoer
Hele forestillingen, der handler om glædespigen Violetta, foregik i og omkring en kæmpe dobbeltseng. Her så publikum og den unge teenager ting og sager, der fik øjnene til at stå på stilke. Der var både ungersvende med på-spændte dildoer, tre smukke nøgne sigøjnere og bundløse opvartere at skue. Noget man ikke ser i de fleste musikvideoer på tv. Forestillingen foregik midt i Hedelands smukke natur. Det betød, at der både var udsigt til naturskøn sø og ø, der blev oplyst i løbet af aftenen. Og at flagermus, fugle og insekter med lysende vinger kom flyvende tæt forbi den 16-årige i løbet af aftenen. Det var absolut endnu et plus på den vellykkede aften. Som helt sikkert kan gentages en anden gang. La Traviata bliver også opført fredag og lørdag i denne uge. ag@roskildeavis.dk