Et menneske, der gav de bedste råd
--- Det er med sorg, at vi har modtaget beskeden om, at en kendt skikkelse i Hvidovre Poul Christian Poulsen, er stille sovet ind den 30. juli 2011 efter kort tids sygdom. Blandt Pouls mange aktiviteter var Poul i partiet Venstre æresmedlem og mangeårigt bestyrelsesmedlem og kasserer. Mange års venskab og samarbejde med Poul er vores baggrund for disse mindeord. Tak for de gode år, vi har kendt hinanden. Det var i.f.m. kredsbestyrelsesarbejde og lokalbestyrelses arbejde i Venstre i Hvidovre, at vi lærte hinanden at kende. Poul var i mange år en bedste ven, en person, der gav de bedste råd - når vi spurgte - eller endnu oftere, når Poul havde noget på hjerte, der kunne bruges. Så var Poul i telefonen ¿det er Poul Poulsen¿¿¿vi er nødt til¿ eller ¿vi må gøre ¿¿ Poul Poulsen var et af de store træer i skoven - ikke fordi han gjorde et stort nummer ud af sig selv, men fordi han altid leverede en solid indsats, var loyal og et ordentligt menneske. Poul var ¿arbejdet-gjort-til-bunds¿, med en ordentlig tone, med respekt og med saglighed. Poul vidste, hvad der var muligt, og hvad der ikke var muligt, og han bakkede op samtidig med, at han gav sin ærlige holdning til kende. Det fine ved Poul var, at han dannede sig sin egen, meget sagligt og nøgternt begrundede holdning, hvor han trak på sin enorme viden om det politiske spil og om lokal-området, og så fremførte den på en ikke-belærende måde. Det var meget opmuntrende, og gjorde at man ikke følte sig hverken tromlet, majoriseret eller overmandet af ¿bedre-videnhed¿, samtidig med at man kunne få gavn af hans store erfaring og viden, så satte Poul¿s kommentarer ofte hovedet på sømmet. Han stod ved, hvad han mente og hvad hans overbevisning var, uagtet om andet havde været lettere. Kjeld Jørgensen skriver: ¿Poul, du var en god og samvittighedsfuld og ansvarsbevidst kasserer. Jeg havde den glæde gennem flere år at være revisor i foreningen sammen med Lis Holmenlund. Alt var altid i orden, når vi var samlet for at revidere regnskabet. Det var også hyggelige timer med udveksling af nyheder.¿ Asta var god til at bage, husker vi. Pouls runde fødselsdage blev altid fejret med et hyggeligt frokostbord og god snak ved bordene. I familien Poulsen holdt man af at modtage gæster. Pligtopfyldenhed karakteriserede Poul Poulsen, han følte et stort ansvar for de ting, han var involveret i, Venstre, menighedsråd, grundejerforeningsarbejde m.v. Poul forventede samme pligtopfyldenhed af børnene i deres jobs og ting børnene var involveret i. Og Poul havde egenskaben med at få en ide og havde lyst til noget og så gøre det. Tilbage står en dyb taknemmelighed over at have kendt Poul Poulsen. Han vil blive savnet af mange, og vi sender vore varmeste tanker til Pouls efterladte, hustruen Asta samt børnene Henrik, Christian og Lisbeth. Æret være Poul Poulsens minde.