Støt økonomisk op om Køge Festuge
KØGE FESTUGE: Nedtællingen til Køge Festuge 2011 - i uge 35 fra søndag den 28. august til og med lørdag den 3. september - er i fuld gang.
Bestyrelsen for Køge Festuge arbejder stenhårdt på at alle også skal få en rigtig god og mindeværdig festuge igen i år.
- Men vi har brug for netop din støtte, så vi også kan tilbyde dig Køges bedste fest igen til næste år. Du har derfor mulighed for at støtte Køge Festuge med 50 eller 100 kroner ved at sende en enkelt sms. Det er da billigt for at kunne komme til fest i Danmarks hyggeligste og bedste handelsby i en hel uge, siger formand Per Stenberg til Lørdagsavisen.dk.
Man kan støtte Køge Festuge ved at sende en sms til FESTUGE STØT50 - hvis man vil støtte med 50 kroner, eller FESTUGE STØT100 - hvis manønsker at støtte med 100 kroner.
Herefter skal man sende sin SMS til 1272.
- Vi håber at rigtigt mange vil benytte sig af denne støtte, så vi også kan tilbyde alle at komme til Køges bedste fest igen til næste år, siger Per Stenberg.
pm