Tre kvinder i klemme efter ildsjæleindsats

Marianne Aller, Bente Lind-Rasmussen og Marianne Hansen åbnede et bofællesskab for psykisk syge i Tureby men måtte lukke sidste år og står nu tilbage med en enorm regning og en usælgelig ejendom.

Artiklens øverste billede
Turebyvej 1, Tureby. (Foto. JCJ).

NEDTUR: Det var en gammel drøm, der gik i opfyldelse, da tre kvinder i 2009 åbnede et bofællesskab for psykisk syge i en istandsat ejendom i Tureby.

Men i dag har drømmen udviklet sig til et økonomisk mareridt for de tre kvinder, der aldrig fik fyldt op i bofællesskabets seks boliger, og i dag hænger de på en bygning, der i praksis er usælgelig på grund af en ændret lokalplan.

Marianne Aller, Bente Lind-Rasmussen og Marianne Hansen har alle en mangeårig baggrund inden for arbejdet med psykisk syge, så de havde et klart indtryk af et stort behov for et bofællesskab. De fandt ejendommen på Turebyvej 1 i 2008, og administrationsbygningen til den gamle maskinfabrik var perfekt egnet til formålet, så de overtog ejendommen den 1. maj 2009 og satte den derefter i stand for 700.000 kroner til det specielle formål.

Efter ombygningen og istandsættelsen var de klar til åbning den 1. september 2009, og de holdt åbent hus for blandt andre socialrådgiverne fra Køge Kommune. Det nye bofællesskab blev modtaget med åbne arme, fortæller de.

- Der blev taget meget positivt imod os. Både kommuner, brugerorganisationer og hospitaler var begejstrede, men så kom sparesmækket. Behovet er der, men ikke pengene, siger Bente Lind-Rasmussen.

Mange henvendelser

Hensigten var, at det skulle være en slags udslusningshjem, der skulle forberede beboerne på en tilværelse i eget hjem, men det var svært at få pladserne afsat, selv om der ikke manglede henvendelser.

- Vi blev flere gange ringet op fra de psykiatriske hospitaler om egnede beboere, men kommunerne sagde konsekvent nej. Da amterne visiterede borgere til tilsvarende tilbud, var der altid ventelister, så det er svært at forestille sig, at der ikke skulle være behov længere, siger Marianne Hansen, der ikke er i tvivl om, at det handler om kommunernes økonomi.

- Det er fagligt hårdt at se på den nedtur, som har ramt ikke bare vores men også andre botilbud, siger hun.

Finanskrisen og kommunernes stigende sparekrav betød altså, som de tre initiativtagere oplevede det, at det var vanskeligt at få pladserne fyldt op i det nye bofællesskab. Der var plads til seks beboere, men i december 2009 var der kun to beboere.

- Vi prøvede også at foreslå alternativer til kommunen om eksempelvis mere fleksible løsninger med hjemmevejledning, men vi følte ikke, at kommunen havde en interesse i dialog med os, fortæller de tre, der kunne se skriften på væggen, da en af deres beboere i slutningen af 2010 blev flyttet til et billigere botilbud i en anden kommune.

- Vi kunne ikke overleve med blot én beboer, så ham måtte vi sige op, siger Marianne Aller.

Svært at sælge

Bofællesskabet lukkede den 1. december sidste år og satte ejendommen til salg. Men nu startede de tre kvinders kvaler dog for alvor, for ejendommen viser sig at være yderst vanskelig at sælge ifølge flere mæglere.

- Køge Kommune siger nu, at ejendommen skal bruges som privat bolig, selv om den altid tidligere er blevet brugt til erhverv, fortæller de tre ejere.

- Mægleren fortæller os, at det bliver rigtig svært at sælge bygningen til en privat køber. Den er aldrig tidligere blevet brugt til bolig, og alle vådrum er i den ene ende af bygningen, fortæller de.

Nu er prisen på den 408 kvadratmeter store ejendom skudt i bund i håb om at få den afsat, og de tre kvinder har udsigt til et stort tab på mindst 7-800.000 kroner. Samtidig håber de nu på kommunens velvilje til at ændre ejendommens status i lokalplanen til blandet bolig og erhvervsformål, så den eksempelvis kan afhændes til en forening, som ikke vil være til gene for omgivelserne.

- Nu vil vi bare gerne ud af det på en værdig måde, siger de.

Læs senere om Køge kommunes svar på sagen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.